Vi har det sjovt – og det siger jeg med sikkerhed :0) Samtidig bliver gruppen klogere på hinanden via forskellige øvelser eks.: Hvordan kan du bedst li at holde ferie? Er du hunde- eller kattemenneske? Er du delfin? ørn? eller bjørn i dit arbejdsliv? Hvad kan virkelig pisse dig af i dit arbejdsliv? Hvad er et godt arbejdsmiljø for dig? Lav en skulptur af det og lad gruppen gætte, hvad det er. Lav en skulptur, der viser en god/dårlig arbejdsdag osv osv.
Øvelserne er enkle og skaber refleksion og læring om hinanden og giver en masse fællesreferencer i forhold til gruppens nuancer, præferencer og kompetencer.
Jeg sammensætter et program sammen med jer, der er meningsskabende i forhold til gruppen.