Ledertræning

Her får du mulighed for at blive klogere på dit lederskab og på dine egne blinde pletter.Vi arbejder i små ledergrupper, hvor du får mulighed for at øve dig i, hvad du oplever er vanskeligt i dine relationelle udfordringer. Vi arbejder ud fra konkrete situationer, og prøver forskellige muligheder af. Du, som leder, fortæller om en relationel udfordring, du har brug for inputs til at dels at blive klogere på og til at blive bedre til at håndtere. Jeg spiller så “udfordreren” eller antagonisten. Vi etablerer situationen, og du får feed back fra resten af gruppen og fra mig. Du får derved mulighed for at lade dig inspirere af de inputs du får, og for at bringe dem i spil, når vi spiller situationen igen.
Som leder får du her mulighed for at møde netop den persontype, der udfordrer dig allermest. Sandsynligvis er det en profil, der er meget anderledes end din. Hvad sker der med dig, når du møder medarbejdere, peers eller måske din egen leder, og de har nej-hatten på? Hvad sker der med dig, hvis du har lavet et formidabelt oplæg og tegnet de store linjer og visioner, og din leder kun interesserer sig for pris og mandetimer?
Hvad sker der med dig, når du eks. påpeger, at et tiltag bliver meget dyrt – underbygget af fakta selvfølgelig – og dine kolleger næsten vender det hvide ud af øjnene af irritation?
Du får her en unik mulighed for at blive klogere på antagonistens perspektiv – på hvordan verden ser ud, set gennem vedkommendes briller? Du får også mulighed for at blive klogere på, hvad der kan være hjælpsomt for dig for at komme vedkommende i møde på en måde, så hun/han føler sig mødt på sit perspektiv, og I derved kan få et mere konstruktivt samarbejde. Husk at det er dig, der må gøre noget andet, for at der sker noget andet.